En ny krop ved de 50

Om mindre end en uge rammer jeg Five-O. Jeg har glædet mig og har i flere år gearet mig selv op i omdrejninger. Så jeg kan lande på min 50 års i den bedste form i mange år - if not ever.  

For to uger gik jeg ind i den sidste afgørende fase og kastede mig ud i en diæt, som lover ikke bare en sundere krop, men også et længere liv! 

Den cubansk-fødte psykolog og antropolog, Alberto Villoldo, havde gennem det meste af sit professionelle liv studeret medicinmænd og shamanisme i Sydamerika og Afrika. Så fik han pludselig selv konstateret parasitter, giftige bakterier og, ja, orme i kroppen. Oven i det var hans lever, der har som funktion at rense kroppen, angrebet af sygdommen hepatitis. Det lyder omtrent så slemt, som det kan blive. Vestlige læger anbefalede ham at få en ny lever og spåede ham ringe chancer for et langt liv. 

Men Villoldo trodsede de gode råd. Han tog i stedet tilbage til de medicinmænd og shamaner, han kendte i Sydamerika. Dér i regnskoven vandt han troen på, at han kunne helbrede sin lever. Med hjælp fra to best-sælgende amerikanske læger, Mark Hyman og David Pearlmutter, fik han lagt en omfattende kostplan. Efter et år var han rask. Hans hjerne, hjerte og lever havde helet.  

 Kostplanen var lagt an på at styrke og forstærke den naturlige celledannelse i kroppen. Samtidig skulle den nedsætte kroppens aldringsproces. Med hjælp fra ånderne i junglen og diæten fik Villoldo altså ikke bare sundheden og livet tilbage, men forlængede det også mest muligt. Det er en smuk historie. Om at finde ånden og viljen i naturen. Om at afgifte, styrke og genskabe sin krop og sit helbred. Og om at gøre gennem en helende kost. Selv siger Villoldo, han har det fantastisk, er rask og helbredt. Det samme siger de læger, der ville have givet ham en ny lever. 

Den kostplan, der reddede Villoldo, har han videregivet i bogen ”Grow a New Body”. I koncentreret form er diæten en uge (faktisk to, for der er også en optakts-uge). Det er en sammenfletning af alt det trendy i ernæringsverdenen i øjeblikket: Ingen mælkeprodukter, ingen sukker (ej heller frugt), ingen gluten eller kornprodukter overhovedet, kød er naturligvis no-go og fisk har også fået en tur på not-wanted-listen. Masser af grøntsager, få proteiner. Dertil en stribe kosttilskud med vitaminer og en del mere. Løftet er, at dét vil genskabe og optimere kroppen og nedsætte aldringsprocessen. 

Jeg står på nippet til de 50. Halvdelen af mit liv er passeret. Og jeg har lovet mig selv at leve maksimalt sundt og gerne længe til jeg skal herfra. Jeg er dedikeret til at holde mig i form og rask, så længe jeg er i live. Jeg agter at dø stående, hvis ikke gående. Så jeg har taget handsken op og har nu gnavet mig gennem Villoldos 2 ugers kostplan. Så hvad har jeg lært? 

• 18 timers faste i døgnet giver en ro i kroppen, der skaber ro i tankerne. Jeg har sjældent været så fokuseret som de sidste 14 dage.  
• Vand er – i al dets enkelthed - en ven. Godt mod tørst, godt til fordøjelse og også godt mod sult..  
• Faktisk er jeg slet ikke så sulten som jeg har gået rundt og troet (og spist efter i mange år). Min hjerne snyder mig til at gå efter mad for at hygge eller distrahere fra det jeg har sat mig for at gøre.  
• Cravings – og dem har jeg mange af, skulle jeg hilse og meddele – kommer og går. De er forbigående, men de kan spille én et puds så man tror man SKAL have det. 
• Gluten som omdannes til sukker i kroppen er som slik og skaber en craving for mere. Nødder og kerner er et stærkt alternativ. Bedre for fordøjelsen og indeholder bedre fedtstoffer. 
• Grøntsager er fantastiske. Når man er ovre den første hurdle, er variationerne af retter med grøntsager kolossal. Med olier, nødder og kerner er smagsvariationerne uendelige.  
• Grøntsager gør det ikke alene. Fint med 14 dage. Men hello jeg har savnet fisk og æg 

 Det er givet mere til Villoldos historie end blot sund mad og tilskud. Og en del af det, der er i kostplanen er på kanten af det gængse videnskabelige. Selvom de to læger, Villoldo har allieret sig med, har solgt 100.000-vis, hvis ikke millioner, af bøger med deres kostråd, ligger de i den ekstreme ende af ernæringseksperts-skalaen. De er en torn i øjet på etablerede kostråd. Jeg vil tro, at hvis man bad danske sundhedsmyndigheder forholde sig til den diæt jeg netop har været på, ille de kalde den ”en spiseforstyrrelse”. Og det er klart, at man ikke kan leve af grøntsager, nødder og kosttilskud et helt liv. 

Det er også muligt, at jeg muligvis kunne have opnået den samme effekt ved en anden mildere kur af en art. Måske ville det også have hjulpet mig til at føle sundere og mere fit og fokuseret end længe.  

Jeg har ikke viden til at kunne analysere, om min krop rent faktisk er sundere og på vej gennem en dybere fornyelsesproces. Ej heller kan jeg vide om jeg kommer til at leve længere af diæten. Det vil tiden vise, og om det er kostplanens fortjeneste får jeg næppe at vide på dødslejet. Jeg er træt af ordet detox, og en del eksperter siger, at man ikke kan rense sin krop. Men på grøntsager og nødder i 14 dage så taber man sig. Og med den fysiske oplevelse af at tabe sig følger en følelsesmæssig og mental udrensning. Jeg føler mig fornyet og mere klar end længe. Og mere end det. Efter nogle dage bliver sulten som følge af 18 timers faste til en sult efter at skabe. Med Villoldos kostplan og fortællingen om de shamanistiske rødder og genskabelsen af en sund krop, får diæten – om end danske læger vil ryste på hovedet – et yderligere meningsskabende lag. Jeg føler jeg faktisk renser min krop, mine tanker, ja måske ligefrem min sjæl. Det kan være placebo det meste – og i så fald så ”Praise Placebo!”. Men netop dét er måske den dybeste lære, nemlig at det at gøre noget aktivt for mit helbred, mit velvære, måske ligefrem min levetid, er meningsskabende. Jeg siger til mig selv at jeg gør en indsats for at realisere mit potentiale. Og det er sgu det mindste jeg kan gøre på vej mod de 50.