Mentalt overskud

 

Al handling starter med en tanke....

 

 

Al handling begynder med en tanke. Derfor er det godt at have styr på og indblik i sine tankemønstre.

Når du bestemmer, hvad der går gennem hovedet på dig, kan du skabe flere velkomne tanker hos dig selv, og du kan finde roen, når du har brug for det. Det er mentalt overskud.

Der er mange for praksisser og øvelser, der giver mentalt overskud.

Noget af det mest enkle er mindfulness-øvelser, hvor man alene har fokus på vejrtrækning. Det kan bringe ro i kroppen og ro i tankerne – og dermed overskud.

Gevinsten ved at meditere er vel-dokumenteret. Der er en omfattende mængde videnskabelige belæg for, at meditation og mindfulness reducerer stress og angst, styrker det følelsesmæssige og fysiske helbred, øger selvindsigt, opbygger opmærksomheds-evne, kan bidrage til venlighed og bekæmpe afhængighed af forskellige former og hjælper til at få søvn (for dokumentation, klik fx her https://www.healthline.com/nutrition/12-benefits-of-meditation#The-bottom-line)

Der findes mange andre former for meditation. Fx at fokusere på det du er taknemmelig over. Det r den go’e gamle med den det halvfyldte og halvtomme glas. Fokusér på vandet. En god måde at fastholde fokus på det, du er taknemmelig for, er at skrive dagbog. Bare fem minutter om dagen med fokus på det i dit liv, du er taknemmelig har dokumenteret en effekt.

Også visualiserings-øvelser kan have stor værdi for, hvordan du ser dig selv, andre og verden omkring dig.

Det kan lyde religiøst, men det skal du ikke lade dig skræmme af 😊. Religiøse praksisser har meget at tilbyde – også selvom du ikke er religiøs. Fx er tilgivelse og en bøn i fx i dit stille sind eller i din dagbog virkningsfulde værktøjer til at give slip og lade op.

Meditations-redskaber virker bedst, når de bruges regelmæssigt. Derfor er en vane – eller en praksis – en god ting. For mange er det sin sag at komme i gang med at meditere. Det er nemmere at finde undskyldninger, end det er at finde tid. Men jo mere tid du bruger på at geare ned og finde ro, jo mere overskud får du til at være effektiv, når du handler.

Og en af de virkelig gode ting ved meditationer er, at du kan meditere uden yderligere redskaber, stort set hvor du vil.

Når du er klar at komme i gang med meditation, har jeg lavet en 28 dages challenge. 28 dage, hvor du hver dag får en lille, kort meditations-øvelse på max. 10 minutter (nogle dage kortere). Du kan udføre den, hvor du vil, når du vil. Næste dag kommer der er en ny. Mit bud er, at 28 dage er tilstrækkeligt til, at du får en oplevelse af, hvad det vil sige at have en praksis. Det er en kickstart. En mulighed for at blive støttet, til at komme på sporet.

På de 28 dage vil du komme rundt i en række forskellige former for meditationer og mindfulness-praksisser. Hvis ud vil gå ’all-in’ er den ledsaget af lille daglig dagbogs-øvelse.